Anehistorie.

Når man går på jagt i sin slægts historie, er det måske ud fra en idé om, at kunne opdage, hvordan man lige præcis blev det særlige individ, man er blevet til – rent genetisk. Hvorfra kom det hængende øjenlåg? De skæve knæ, og måske nysgerrigheden og læselysten? Jeg har fundet overraskende veje og spændende historier om mennesker i min mormors slægt, og den helt store overraskelse var det, at slægtens oprindelse er af flere adelsslægter, og kan føres helt tilbage til Gorm den Gamle, til hans mytologiske forfædre og efterkommere. Spændende fordi, disse slægter er bedre beskrevne, end ’folk’ normalt er.

Jeg startede med data om min mormor, om hendes far og hendes fars forældre. Ud fra disse data, har jeg ved hjælp af det efterhånden vidtspændende internet, kunne sammenstykke slægtens historie. Jeg har krydstjekket mellem forskellige sider - kan ikke garantere, at der ikke er fejl, men på den anden side – historierne er jo gode nok, og de fortæller et stykke danmarkshistorie, fra Mølleren i Himmerland til Gorm den Gamle.

Vi er sikkert mange, der kan kalde os efterkommere af Gorm, og rent genetisk er det ikke mange celler vi deler med denne fjerne forfar – men spændende er rejsen tilbage til fortiden, og til de spor de satte sig i deres samtid og for eftertiden– og tankevækkende er det, at uden disse mange mennesker, der levede og videregav deres gener, ville jeg ikke have været mig.

Gorm er min forfader i 37. led. Jeg kan ikke regne ud, hvor mange forfædre og formødre jeg har i 37. generation – men det er mange. Derfor blev denne beretning ret så omfattende. Jeg har taget slægtsgren for slægtsgren, og har forsøgt at afsøge al den information, der findes på nettet om slægten og om den enkelte forfar og formor. Apropos formødre -det er desværre begrænset, hvor meget materiale der foreligger om kvinderne – de er som regel bare nævnt som døtre af, hustruer og mødre til nogen – ærgerligt, jeg ikke kommer deres historie meget nærmere.

Jeg har primært anvendt disse kilder: www.geni.com, www.myheritage.com , Den store danske encyklopædis netudgave – www.denstoredanske.dk , Dansk biografisk leksikon, samt Dansk adelsårbog. En stor hjælp har jeg haft i hjemmesiden www.senioren.dk Her har Else og Ernest Jacobsen gjort et kæmpe arbejde med at samle slægtens historie. Denne side satte mig for alvor på sporet af slægten. Jeg har anvendt http://finnholbek.dk/genealogy/searchform.php til at sikre mig, at de forskellige mennesker i beretningen, var dem de var, og havde de børn de havde.

Via min mormors fortællinger om sin familie havde jeg en forestilling om, at slægten var ’rigtig jysk’ – men det viser sig at slægten ikke bare er jysk, men den forgrener sig i hele Danmark, til Sverige og til Tyskland. Faktisk er en del af præsteslægten Seidelin-Bøgh fra Kerteminde – så kunne man rodfæste sig en smule her på Fyn. 3

 

Forord .......................................................................................................................................... 2

Beretningen begynder, eller – her er vi nu ................................................................................. 8

Karla Elisabeth Gjedsted 30/9 1907 – 8/7 2012 ..................................................................... 8

Niels Michael Larsen 1865-1945 ............................................................................................. 8

Lars Eriksen, 13/11 1822- 11/9 1874 ...................................................................................... 8

Erik Larsen 5/4 1789- 4/1 1859 ............................................................................................... 9

Jens Jørgensen Seerup 1610-1685 ........................................................................................ 11

Niels Maltesen Juul til Pandum, Nibe ca 1300 – død efter 1389 .......................................... 14

Malte Nielsen Juul ca 1275 ................................................................................................... 15

Maltes far var ridder Niels Juul 1230-ca. 1310 ................................................................. 15

Niels Drejer 1768-1844 ......................................................................................................... 15

Thomine Nicoline Reutze f. Drejer 1774-1847 .................................................................. 19

Reutze-slægten ......................................................................................................................... 19

Ove Guldberg Thomsen Reutze 1735-1785 .......................................................................... 19

Maren Hansdatter Lindschou, ........................................................................................... 19

Thomas Madsen Reutze 1672-1766 ..................................................................................... 20

Mathias Davidsen Reutze 1640-1690 ................................................................................... 20

David Reutze 1576-1634 ....................................................................................................... 21

Mathæus Reutze (1540-1576) .............................................................................................. 22

Jacob Reutze 1515-? ............................................................................................................. 22

Alberus og Reifenberg slægten ................................................................................................. 22

Anna Alber (Alberus) 1543-1578 ....................................................................................... 22

Erasmus Alber (Alberus)1501-1553 ...................................................................................... 22

Dietrich (Thilmann) Alber (1470-1536) ................................................................................. 27

Kune Alber Von Reifenberg III (1435-1503) .......................................................................... 28

Henne Alber von Reifenberg 1410-1438 .............................................................................. 28

Henne Johannes Von Neuenhain (Alber von Reifenberg) 1385-1439 .................................. 28

Johannes Von Reifenberg 1300-1348 ................................................................................... 28

Emmerick Von Reifenberg 1275-ca1334 ............................................................................... 28

Kuno von Reifenberg II 1215-1305 ....................................................................................... 29

Kuno von Reifenberg I (Hattstein) 1190-1235 ...................................................................... 29

Bøgh, Normann slægterne og Paulli slægten ............................................................................ 30

Christine Johanne Reutze (Bøgh) 1754-1824 ........................................................................ 30

Nicol Seidelin Christophersen Bøgh 1717-1778 .................................................................... 30 4

 

Cecilie Marie Bentsdatter Bentsen 1720-1758 ................................................................. 35

Paulli slægten ............................................................................................................................ 36

Johanne Christence Bentzen (Normann) 1699-1758 ............................................................ 37

Andreas Hansen Normann 1666-1727.................................................................................. 37

Anna Margrethe Paulli 1672-1756 .................................................................................... 39

Daniel Paulli 1640-1684 ........................................................................................................ 39

Simon Paulli 1603-1680 (den yngre) ..................................................................................... 40

Jacob Fabricius 1576-1652 .................................................................................................... 46

Heinrich Paulli 1565-1610 ..................................................................................................... 47

Simon Paulli den ældre 1534-1591 ....................................................................................... 47

Johannes Paulli ? -1578 ......................................................................................................... 48

Mathias Pauli ? ...................................................................................................................... 48

Heinrich Pauli, 1430/38 -1504 .............................................................................................. 48

Bertram Paul 1395-1469 ....................................................................................................... 48

Heinrich Paul 1365-1436 ....................................................................................................... 48

Johann Paul 1327-1407 ......................................................................................................... 48

Johann Pauli – 1345 .............................................................................................................. 48

Seidelin – slægten ..................................................................................................................... 48

Kirstine Nichelsdatter Seidelin 1691-1733 ........................................................................ 48

Nicol (Nichel, Nicolaj, Nicolaus) Jørgensen Seidelin 1666-1737 ........................................... 48

Jørgen Hansen Seidelin 1633-1688 ....................................................................................... 56

Michel Seidel 1550-1616....................................................................................................... 61

Nikkel Helmer Kock ?-1645 .................................................................................................. 74

Sparreslægten ........................................................................................................................... 80

Else Jensdatter Sparre 1611-1690 .................................................................................... 80

Jens Villumsen Sparre, Til Sparresholm og Vinderup 1577-1632 ......................................... 81

Villum (Willum) Grubbe Sparre ?-1590, Til Sandbygaard og Vinderup ............................... 82

Jens Grubbe Jepsen Sparre ?-1531, Til Sandby i Sjælland ................................................... 82

Jep Jensen Sparre ?-1472, Til Vibygaard og Sandbygaard .................................................. 82

Jens Thorbernsen Sparre af Bringstrup, ................................................................................ 82

Thorbern Jensen Sparre af Ørslev og Bringstrup død før 1438 ............................................ 83

Johannes Trugilli Sparre (i Sjælland) død efter 1390 ............................................................ 84

Trugillus Martini Sparre (i Sjælland) ..................................................................................... 84

Martinus Thruulsson Sparre (i Sjælland) død efter 1316 ...................................................... 84

Trugillus Martini Sparre (i Sjælland) ..................................................................................... 84 5

 

Martinus Thomæsun Sparre (i Sjælland) død efter 1278 ..................................................... 84

Thomes N.N. Sparre (i Sjælland) ........................................................................................... 84

Grubbeslægten.......................................................................................................................... 84

Oluf Grubbe til Til Spanager og Næsbygaard død efter 1439 ............................................... 85

Ingemar Nielsen Grubbe til Tersløse, Kyndby og Vallekilde, 1344-ca. 1418 ......................... 85

Niels Ingmarsen Grubbe Til Tersløse, død før 1368 .............................................................. 85

Ingemar Johannesen Grubbe ................................................................................................ 85

Johannes Grubbe .................................................................................................................. 85

Parsbergslægten ....................................................................................................................... 85

Sidsel Nielsdatter Parsberg 1585-1640 ................................................................................. 86

Niels Parsberg til Harrested og Sandbygaard, 1545 – 1592 .................................................. 87

Verner Tønnesen Parsberg, til Harrested 1511-1567 ........................................................... 87

Tønne Vernersen Parsberg til Harrested og Ørtofte 1464-1521 ......................................... 89

Verner Vernersen Parsberg til Stierberg 1431-1484 ............................................................. 89

Werner Hansen Parsberg 1400-1455 .................................................................................... 90

Hans Dietrichsen Parsberg ca 1348-1408 ............................................................................. 90

Dietrich Dietrichsen Parsberg ca. 1314 ................................................................................. 90

Podebuskslægten ...................................................................................................................... 90

Predbjørn Podebusk, Til Nørre-Vosborg og Kjørup (Fyn) ca. 1460 -1541 ............................. 91

Claus Podebusk af Nørre Vosborg,? -1477............................................................................ 94

Pritbern van Podebusk, (Putbus) til Egholm (Voldborg H.) ca. 1360-1426 ........................... 94

Henning van Podebusk, ?-1388 ............................................................................................ 95

Niels Nielsen Skarsholm af Halland 1218 – 1251 .............................................................. 96

Boriante Putbus 1284-efter 1371 ......................................................................................... 99

Nicolaus Putbus før 1315 til Borantenhagen, ....................................................................... 99

Stoislav Putbus 1217-1263 .................................................................................................... 99

Borante Putbus 1187-1237 ................................................................................................... 99

Stoislav Putbus af Rügen1140-1194 ..................................................................................... 99

Crito (Kruto) König von Rügen .............................................................................................. 99

Grimmus auf Rügen død 1066 .............................................................................................. 99

Gyldenstierne slægten ............................................................................................................ 100

Lisbet Sested 1555-1624 ..................................................................................................... 102

Regitze Knudsdatter Gyldenstierne, død 1576 ................................................................... 102

Knud Pedersen Gyldenstierne 1480-1552 Tim og Ljungby ................................................. 102

Peder Nielsen Gyldenstierne til Tim ca. 1442-1492 ............................................................ 105 6

 

Niels Eriksen Gyldenstierne ca. 1415 – 1484 ..................................................................... 105

Erik Nielsen Gyldenstierne før 1455 ................................................................................... 105

Niels Eriksen Gyldenstierne, skønnet 1340 - før 1388 ........................................................ 105

Erik Nielsen Gyldenstierne eft. 1379 .................................................................................. 106

Niels Eriksen Gyldenstierne - eft. 1311 ............................................................................... 106

Hvideslægten .......................................................................................................................... 106

Torbern Bendtsen Bille 1399-1465 til Allinde og Svanholm ............................................... 107

Bent Jonsen Bille 1370-1441 ............................................................................................... 109

Erik Barnumsen 1341-1368 af Skarsholm ........................................................................... 111

Barnum Eriksen Skarsholm 1275-1329 ............................................................................... 111

Erik Knudsen Skarsholm 1260-1304 ................................................................................... 111

Knud Valdemarsøn, prins af Danmark 1208-1260 .............................................................. 111

Kong Valdemar II af Danmark (Valdemar Sejr) 1170-1241 ................................................. 111

Peder Torbernsen Galen 1289-1364 ................................................................................... 115

Torbern Jonsen Galen 1265-ca. 1307 til Tommerup .......................................................... 115

Jon Jonsen Litle 1230-1307 ................................................................................................. 115

Jon Reinmothtsen f. før 1210, d. før 1275 .......................................................................... 116

Jons far var Reinmod Little ca 1170-1205 ....................................................................... 116

Ebbe Sunesen Hvide d. 1208 af Knardrup ........................................................................... 116

Sune Ebbesen Hvide d. 1186 ............................................................................................... 116

Ebbe Skjalmsen Hvide 1085-1151 ....................................................................................... 117

Skjalm Hvide før 1062 - ca. 1113 ........................................................................................ 117

Toke Trylle Hvide ................................................................................................................. 119

Niels Erlandsen Galen - eft. 1286 ........................................................................................ 121

Esbern Snare 1127-1204 ..................................................................................................... 123

Helene Guttormsdatter 1170-1211 .................................................................................... 123

Asser Rig & Inge Eriksdatter 1100-1157 ............................................................................. 124

Sidsel Jensdatter Ulfstand til Ljungby og Bønnet, ca. 1510-1575 ....................................... 125

Jens Holgersen Ulfstand ca. 1450-ca. 1525 ........................................................................ 127

Holger Henriksen Ulfstand ca. 1420-1485, til Glimminge ................................................... 128

Henrik Gertsen Ulfstand – ca. 1440 til Glimminge.............................................................. 129

Oluf Bjørnsen Bjørn - ca 1310-ca. 1381 til Steensgaard. ................................................... 129

Bjørn Olufsen Bjørn ca. 1290-ca 1344 til Steensgaard ....................................................... 129

Oluf I. Bjørnsen Bjørnca. 1260-ca. 1310, til Steensgaard ................................................... 129

Trolle slægten ......................................................................................................................... 131 7

 

Margareta Arvidsdatter Trolle 1475-1523 ...................................................................... 132

Arvid Birgersson Trolle ? -1505 .......................................................................................... 132

Birger den unge Trolle ?- 1471 til Bergqvara (Smaaland), .............................................. 132

Börge Birger Birgersson (den gamle) Trolle død ca. 1446 .................................................. 133

Gift med Ingeborg Arvidsdotter Lejonansikte ................................................................. 133

Birger Knudsen Trolle 1335-før 1381 .................................................................................. 133

Knut Birgersson Trolle efter 1319 ....................................................................................... 133

Birger Knudsen Trolle 1317-1373 ....................................................................................... 133

Birger Torkilsson Trolle 1285-ca. 1360 ................................................................................ 133

Tott (Thott) slægten ............................................................................................................... 134

Beata Ivardatter Tott (Thott) -1487, til Lilleø og Knabstrup ............................................... 134

Ivar Axelsson Tott 1420 – 1487, til Lillø ............................................................................. 134

Axel Pedersen Thott - 1457 til Herlev og Lillø .................................................................... 137

Peder Axelsen Thott ca. 1342-1376, Til Härlöv i Skåne....................................................... 139

Absalon Aagesen Thott 1314-1344 til Herlev (Härlöv)........................................................ 140

Aage Tordsen Thott ca. 1287 .............................................................................................. 140

Tord Aagesen Thott til Løddekøping ................................................................................... 140

Ingeborg Saxesdatter Uldsax 1310-1397 til Skullerupholm ................................................ 141

Saxe Pedersen Uldsax 1305-1377 ....................................................................................... 141

Arine Eriksdatter Saltensee, af Linde 1287-1347 ................................................................ 141

Erik Nielsen Saltensee 1250- af Linde ............................................................................. 143

Niels Tokesen Saltensee af Tystofte 1220-1266 ................................................................. 143

Toke Nielsen Saltensee af Tystofte 1190 - 1252 ............................................................. 143

Margrethe Olufsdatter Glug 1190 – 1277 ........................................................................... 143

Oluf Glug Pincerna til Bavelse 1165 - 1247 ......................................................................... 144

Ragnhild Olufsdatter ........................................................................................................... 144

Oluf II Haraldsen 1140-1143, .............................................................................................. 144

Harald Kesja, ca. 1080-1135 ................................................................................................ 144

Erik Ejegod død 1103 .......................................................................................................... 146

Sven Estridsen (ca. 1020-74). .............................................................................................. 148

Estrid Svendsdatter d. efter 1026 ....................................................................................... 150

Sven Tveskæg, -1014, konge. .............................................................................................. 150

Harald Blåtand .................................................................................................................... 153

Gorm den Gamle ................................................................................................................. 154 8

 

Beretningen begynder, eller – her er vi nu

Min mormor hed

Karla Elisabeth Gjedsted 30/9 1907 – 8/7 2012

Hun blev født i Hvilsom (Himmerland). Karla voksede op i en stor søskendeflok, og efter sigende havde hun en fantastisk dejlig barndom med masser af kærlighed, frisk luft og sunde grøntsager fra far Niels Michaels have. Karla giftede sig 1/1 1933 med Svend Aage Gjedsted. De fik to døtre Kirsten Pedersen, født 1933 og Marianne Olander født 1945. Kirsten har to børn Susanne Kaatmann (1962) og Lars Pedersen (1966). Marianne har to døtre:

Tina Olander (1969) og

Annika Olander (1975).

Karla har fire oldebørn:

Sirid Marie Kaatmann (1988), Anne Emilie Kaatmann (1992), Emma Klink Pedersen (2004) og Ida Klink Pedersen (2005).

Men tilbage til

Niels Michael Larsen

1865-1945

som blev født 11/11 1865. Han giftede sig med Marie Jensen fra Hvilsom 9/3 1871. De blev viet i Hvilsom Kirke 5/11 1891. Maries mor hed Kirsten Gaarn. Hun var gift med en skolelærer, der ikke var Maries far – han var skamløst nok, rejst til Amerika, og havde efterladt den gravide Kirsten.

Niels Michael var bestyrer af Fredens Mølle fra 1889 til han købte den. Familien flyttede i dec. 1909 til Silkeborg Dampmølle. Niels Michael blev allergisk overfor mel. Derfor flyttede hele familien 5/11 1912 til Horsens, hvor de fik en købmandsbutik.

Niels Michaels far hed

Lars Eriksen, 13/11 1822- 11/9 1874

Lars var født i Hverrestrup by, Simested sogn. Han var husmand i Guldager (Himmerland) og fik 8 børn (hvoraf Niels Michael var den yngste). Han var gift med Ellen Marie Eriksen 1822-1901. Hendes morfar var Jens Nielsen Fogh 1744-1824. Børglum Kloster Godsarkivs fæstebreve nr. 501-25, 611 den 28. februar 1777, Jens Nielsen Fogh, indkommen 9

 

med frihedspas, fæster hus i Børglum sogn, der står på Lyngby Torps ejendom, som Peder Madsen fraflyttede. 2 rd årlig.

FT- 1787, Lyngbye Torp, Lyngbye sogn, Lyngbye, Børglum, Hjørring, fam. 7. Jens Nielsen, 39, gift, huusmand og snedker. Ellen Christensdatter, 37, gift, kone. Niels Christian (Jensen), 12, ugift, børn af første ægteskab. Maren (Jensdatter), 2, ugift, børn af første ægteskab. Ottine, 2, ugift, et uægte barn i pleie.

FT-1801, Nørager Bye, Durup, Gislum, Aalborg, fam. 10.

Jens Nielsen Fogt, 61, gift, 1, organist og skoleholder, med jord til huset.

Ellen Christensdatter, 53, gift, hans kone

Maren Jensdatter, 9, ugift, deres børn

Kirsten er, 6, ugift, deres børn

Jens Nielsen Fogh får kaldsbrev 1793 til at være skolelærer i Nørager skole for Durup. Han var snedker, skolelærer, kirkesanger, organist og orgelbygger. Han har lavet altertavlen og stolene i kirken og degnestol og skriftstol i Durup kirke, indskrift d. 22. julyus 1788.

Lars’ far hed

Erik Larsen 5/4 1789- 4/1 1859

Erik var avlskarl, og han forelskede sig i præstedatteren Erasmine Elise Nicoline Drejer (1802-1843). De måtte ikke få hinanden, men de stak af. Kun 18 år gammeI blev hun gift. Ved vielsen skrev Drejer (præst og Erasmines far) i kirkebogen: Gud. Du velsigne mit elskede Barn. Du af Naade velsigne dem begge!!! De unge mennesker flyttede til Guldager hede. Her levede de i stor fattigdom, hjulpet af Erasmines mor Thomine. Erik og Erasmine fik 7 børn, født i Guldager og Hverrestrup i årene 1821-39. Hendes far må dog have holdt af hende, for til hendes begravelse, som kun 41 årig, tilføjede hendes far i kirkebogen: Guds Fred over din Grav! Fromme Barn!

I familien har vi hørt historien om avlskarlen og præstedatteren, der ikke måtte få hinanden – men ved nærmere eftersyn er der mange præster ja endda en biskop ved Viborg Domkirke samt adelsslægterne Juul og Skiernov II i denne slægt – og havde Erasmines far vidst det, ville han måske have været lidt mere tilfreds med sin datters valg af ægtefælle?

Eriks far hed Lauritz Eriksen 14/2 1756– 27/11 1842. (Han var bonde i Guldager, Simested). Han var gift med Kirsten Eriksen f. Witusdatter, 2/1 1755- 10/5 1836. Kirsten var datter af Gårdmand Vitus Jørgensen 1721-1759 (Hvilsom) og Maren Corsø (født Thomasdatter) ca. 1706-1784.

Vitus Jørgensen (d.1759) Konfirmeret 1739 i Hersom. Det er sandsynligvis ham, der som Vittrup Jørgensen af Hersomgaard står fadder 1747 hos broderen Andres Jørgensen i Trængsel. Vitus Jørgensen af 10

 

Hersomgaard gift 1754 med Maren Thomasdatter fra Korsø, enke efter Hans Nielsen, Overtog ved giftemålet fæstet af matrikel 9 i Korsø.

Vitus far var grovsmed Jørgen Hansen Smed (ca 1680-1744), Hvilsom. Jørgen var gift med Kirsten Christiansdatter Smed (født Seerup), 1685- ca 1718. Se nederst på siden.

Jørgens far var Hans Smed gift med Mette Født Broch

Om Mette: gift med Jørgen Jensen Seerup (1640 - 1677), konsumptionsinspektør ved Sct Michelsport. Senere gift med Hans. Børn: Jens Jørgensen Seerup (1670 -1736) havde flere høje stillinger og blev 1728 etatsråd. Anders Jørgensen Seerup (1674-1741) var købmand, bedemand og stadskaptajn for Graabrødre sogn Bodil Jørgensdatter Seerup (1677 -). Gift med sadelmager Henning Erichsen (- 1722) Jørgen Hansen Smed*

Mettes forældre var Anders Jensen Broch 1610-1660. Han var handelsmand i Viborg og var desuden rådmand i perioden 1649-55, og Bodil Pedersdatter Broch (født Bering). Familien var velstående.

Bodils far var Peder Pedersen Bering 1580-1655. Købmand og borgmester.

Gift i 1611 med Maren Vitusdatter Brun datter af Vitus Christensen Brun 1560-1599. Herredsfoged i Sønderlyng herred, Middelsom herred, bosat i Mollerup. Blev myrdet på herredstinget ca. 1598.1

1 Se "Slægten" 1992 nr. 5. Anton Blaabjerg: Vitus Berings stamfar myrdet.

(Kilde: Karlo Hansens Arkiv)

2 http://da.wikipedia.org/wiki/Vindum_Kirke

Peders far hed Peder Jensen Bering 1550-1591 gift med Kirsten Christensdatter Høeg. Hendes far Christen Jensen Høeg ca. 1530- Borger i Viborg. Hans far Jens Høeg 1500-1570 var Rådmand i Viborg, boede i Sct. Hansgade, nævnt 1538. Jens’ far var Niels Jensen Høeg omkring 1537 Sognepræst i Vindum. 2

Vindum Kirke (ved Bjerringbro)

Yderste spor af Beringfamilien er: Jens Andersøn Bering ca 1520-1570 Gårdejer og værtshusholder i Bjerring ved Bjerringbro, senere borger i Viborghan avlede 3 sønner Anders, Peder* og Mads.

Vi skal nu tilbage til Kirsten Christiansdatter Smeds (se øverst på siden) far var kromand (Hvam kro) Christian Jensen Seerup 1645-?

Kromand i Hvam, udstedte 3/4 1686 skøde på sin part af Lille Restrup til sin svoger, licentiatus juris Enevold Brochmann på Kollerup (g.m. Maren Jensdatter Seerup).

Lille Restrup

Christians far var: 11

 

Jens Jørgensen Seerup 1610-1685. Han var byfoged i Viborg 1643 - 1667 og derpå rådmand. Han fik 21/1 1669 skøde på Lille Restrup og Hvam kro af sin hustrus moster Karen Andersdatter Schytte. Efter hans død blev godset delt mellem arvingerne. Jens’ far var sognepræst i Serup-Lemming sogne Jens Nielsen Brandstrup. Jens var gift med Kirsten Lauritsdatter (født Aagaard) 1618-1665. Kirsten var ud af præsteslægt.

Hendes farfar var Jens Aagaard 1550- ca. 1599 sognepræst i Langå-Tårup-Vinge. Hendes far var, Lauritz Jensen Aagaard 1585-1628. Residerende kapellan, dekan og hører i Viborg. 1608 blev han sognepræst ved Gråbrødre Kirke i Viborg. Kirken lukkedes 1812 og blev revet ned. Pladsen, hvor den lå, hedder nu "Tausens Mind”. Lauritz far hed også Jens Aagaard 1550-1595 og var sognepræst i Langaa-Taarup-Vinge.

Kirstens mor var Maren Andersdatter (født Schytte) 1580-1671.

Maren var også ud af en lang præsteslægt. Hendes far var Anders Olufsen Schytte ca 1540- 15923. Residerende kapellan ved Viborg domkirke 1567, compastor ved Gråbrødre kirke i Viborg 1577-92. Marens farfar var Oluf Jacobsen Schytte 1510- 1591, Han tog magistergrad. Kompastor - den ene af to ligestillede sognepræster ved samme kirke - ved Gråbrødre kirke i Viborg 1543 - ca. 1577, tillige rektor sammested 1540 - 1554 og kannik 1550 - dvs., at han fik del i indtægter fra det tidligere katolske kirkegods. Han roses af biskoppen for sin nidkjære og opofrende virksomhed som skolemester. Hans navn træffes tit i den gejstlige retspleje, og det ses, at han var ven med flere af tidens åndelige

3 http://www.gunderupsogn.dk/gunderup.htm#Præster 12

 

foregangsmænd. Hans far var Jacob Schytte ca 1460-1510. Sognepræst i Løgstør omkring 1490. Af den gamle Schytte-Taa slægt. Nævnt 1460 og levede endnu i 1490. Snart sagt alle hans sønner, sønnesønner osv. blev præster. Blandt andet forfar til slægterne Aagaard, Paludan, Seedorf og til Johannes V. Jensen.

Marens mors familie talte også mange præster og var af Juulslægten. Marens mor var Anna Nielsdatter Schytte (født Juul) 1560-?.

Hendes far var Niels Sørensen Juul ca 1530- 1600. Kannik, lektor theol. i Viborg. 1533 immatrikuleret i Wittenberg, magister, har haft en del af godset Willestrup. 1543 nævnes i takseringen til Willestrup og svarer 193 mark. 23. september 1558 blev han forlenet med et kannikedømme i Viborg. 1560 rektor ved Viborg katedralskole og senere lektor samme sted (til 1574). Gift 19. september 1568 med Anna Kjeldsdatter Juul (Martini) ca. 1550-1592. Begravet under ligsten i Viborg domkirke.

Annas far Jens Hansen ca 1490-1558 var også præst. Han var katolsk kannik ved Viborg domkirke indtil 1530’erne, da han sluttede sig til reformationen. Stor modstander af biskop Jørgen Friis, der bemærker i en klage til kongen, at Jens Hansen er "født af bønderfolk". I 1537 blev han evangelisk sognepræst ved domkirken og senere provst i Nørrelund herred. Han betegnes som en af reformationens fædre i Viborg.

Han var gift med Maren Knudsdatter Hansen (født Brynild) ca. 1503-1535. Hendes far var Knud Nielsen Brynild ca. 1475-1558. Han var borgmester i Viborg.

Niels Juuls far var Søren Nielsen Juul ca. 1455- 1535 til Hedegård (-1496- til sin død), Østergård (-1491- til sin død) og Hoved (-1502) til Hedegård (-1496- til sin død), Østergård (-1491- til sin død) og Hoved (-1502); 13

 

29. april 1476 vidne for Axel Jepsen Thott til Støvringgård, og skrives da til Volby, sandsynligvis Voldbygård (Voldby S., Djurs Nørre H.), skiftede 13. april 1491 på hustruens vegne med hendes halvbror Markvard Iversen (Skiernov) om hendes lod i Meilgaard, tog samme år lovhævd på sin påboende hovedgård Østergård, 12. september 1492 tingmand på Nørre Djurs Herredsting, 1497 nævnes "Seureen Juls" eng i Glesborg, 22 juni 1500 vidne af Djurs Nørre Herredsting at han havde besiddet Hedegård og godset i Skærbæk "ulast og ukiert", købte samme år gården Hodsager (Hodsager S, Ginding H.), fik (?) 1502 lovhævd på gods i Hindsted H., heriblandt Nørre Willestrup, købte 1502 ejendom i Hoved, og udstedte 1507 pantebrev på to gårde samme sted, 27. marts 1503 vidne om ret til fægang for sin tjener i Skærbæk, 1505 og 1507 tingmand på Djurs Nørre Herredsting, vidnede 4. August 1515 på Viborg Lansting, var 1520 til stede i Udbyover K. sammen med andre for at granske sagen mellem hr. Otto Krumpen og mænd i Gerlev H., 1525 ansat til at stille et glavind pantsatte 1530 alt sit gods i Hoved til Århusbispen.4

4 http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I7423&tree=2

Nielses mor Dorte var ud af Skiernov II slægten til Meilgaard på Norddjurs: Dorte Iversdatter Skiernow II til Meilgård

Dortes far var Ivar Andersen Skiernov II til Meilgaard

Var 1440 Foged på Mariager Kloster og kaldes velbyrdig Svend, var 1453 medudsteder af et Vidne af Smørum Herredsthing om, at Barfod af Alsted talte paa Gods i Herlev, og af et Vidne smst. om, at Albrech Barfod og Erik Persen fik Vidne af 12 , at der aldrig var givet Kjære paa Skiftet mellem Niels Jensen, Per Jensen og deres Søstre, fik 1461 Meilgaard paa Skiftet efter Hr. Marvard Skiernov, købte 1464 en Gaard i Hemmet af Jørgen Krumpen og gav den 1467 til Mariager Kloster, levede 25 Nov. 1468, var død 29 Jul 1476, da Erik Pedersen af Fjellerup for Axel Jepsen Thott gjorde Lovhævd paa Dybkjærs Eng paa hans Børns vegne.

Dortes mor var en datter efter Mogens Mogensen Glob (Due) 1380 – 1430. Glob (Due) slægten er uradel fra Mors.

Ivars far var Anders Iversen Skiernov II til Meilgaard. Beseglede 1417 til Vitterlighed med Bisp Peder af Ribe, 1432 sammen med sin Svoger Barfod med Terkel Pedersen af Føvling og 1440 sin Svoger Hr. Markvard Skiernovs Gavebrev til Domkapitlet i Aarhus. Han var gift med en Marquardsdatter Skiernov datter af Markvard 14

 

Skiernov – før 1440. Hans mor var Else Pedersdatter Oxe boede 1471 paa Meilgaard og skødede da Gods til Mariager Kloster. Nogle kilder kalder Else for Cathrine. Hendes far var Peder Oxe til Asserbo 1370-1450 (Holbo H.), Han var gift med Mette Godov 1405-1466. Peder Oxe (død efter 1440) var dansk rigsråd. Han nævnes første gang 1408. Han ejede formentlig allerede Asserbo på dette tidspunkt. I 1420 var han rigsråd og senest fra 1422 til sin død høvedsmand på Søborg, i 1425 og 1436 på Krogen (det senere Kronborg) og desuden senest fra 1435 på Helsingborg Slot. Fra disse slotte drev han under stridigheder med Hansestæderne kaperi mod disses handelsskibe. I 1436 var han leder af en styrke, som sendtes mod et svensk oprør mod unionen. Han standsede oprørslederen Engelbrecht Engelbrechtsson ved Rønneåen. I juli 1440 opgav han sine slotte Krogen og Helsingborg til kong Christoffer. Snart efter synes han at være død.

Godov-slægten var Holsteinsk uradel. Mettes far hed Henneke Godov. Han nævnes 1362, kom til Lolland, hvor han 1394 med sin Svoger Jens Jakobsen Skave, holdt Skifte om deres Hustruers Gods, og tilfaldt der da ham Hovedgaarden Ugestorp (Udstolpe, Musse H.), solgte 1398 Gods i Aasmose i Fyn til nævnte sin Svoger, var 14 Okt. s. A. Ridder og nærværende paa Kongens Retterthing paa Ingestofte, levede endnu 1422, da han beseglede et paa Søborg udstedt Dokument. Henneke var gift med Mette Nielsdatter (Griis).

Hennekes far var Wolf Godov, som nævnes 1342 i de holstenske Grevers Feide med Kong Valdemar. Wolfs far var Henrik Godov Ridder, var 1320 nærværende ved Arvedelingen mellem Greverne Adolf og Johan af Holsten, boede i Reinsfeld Sogn.

Peder Oxes far var Johan Reiendorff Oxe 1340 gift med Elsif Reiendorff (født Ketelskov).

Tilbage til Anders (s.13) Iversen Skiernovs far som var Iver Thormendsen Skiernov II og hans far var Thormend N Skiernov II

For lige at runde Juul slægten af: Søren Nielsen Juuls (s.13) far var Niels Sørensen Juul til Hedegaard og Østergaard 1430-1477. (Lavadelsgodset Hedegaard lå i Glæsborg sogn, Djurs Nørre Herred. Her lå også Mejlgaard og i nabosognet Fjellerup lå Østergaard.) Niels Sørensen var i 1459 Foged paa Skanderborg, 1461 Foged paa Kalø. Gift med Mette Pedersdatter Glob (Due). Mettes far var Peder Mogensen Glob (Due) til Galtrup ca. 1397-1478 Mettes mor var Johanne Nielsdatter Skobe (Glob), til Vesløsgaard til Vesløsgaard (Vester Han H., Thisted), levede 1464.

Nielses far var Søren Jensen Juul til Hedegaard og Østergaard ca 1390-ca 1457 gift med Anna von Strahlendorff 1400-

Sørens far var Jens Iversen Juul ca 1360- 1409. Hans far var Iver Nielsen Juul til Troelstrup ca 1330-ca 1380 (Blære S, Års H.) Ivers far var:

Niels Maltesen Juul til Pandum, Nibe ca 1300 – død efter 1389

Niels nedrev kongsborgen Ørum.

Nielses far var: 15

 

Malte Nielsen Juul ca 1275

Maltes far var ridder Niels Juul 1230-ca. 1310

Om Niels skrives der: Jydsk ridder, mødte 28. maj 1285 på danehoffet i Nyborg hvor han som én blandt 12 af "rigets bedste mænd" skulle dømme i striden mellem kong Erik Klipping og hertug Valdemar af Sønderjylland om øen Als tilhørsforhold, 4. marts 1299 vidne i.fb.m. kong Erik Menveds lejdebrev for ærkebiskop Jens Grand og var blandt de riddere der skulle gå i indlager i Odense hvis lejdebrevet blev brudt.; død før 1310 da sønnen Esger d.å. skænkede alt sit gods i Skast sogn til kannikerne i Ribe mod bøn for sine forældres sjæle.

Gift med en ukendt Kaas (Sparre).

Tilbage til Erasmines far (se side 9): Man ved en del om præsten Niels Drejer

Niels Drejer 1768-1844

Hans far Rasmus Drejer (1735-1800) var urmager fra Bogense og hans mor Anna Elisabeth Møller (1744-1828) var mølledatter og født på Sandagergårds mølle på Nordfyn.

Niels må have været en klog dreng, han kom nemlig på gymnasiet i Odense. Efter studentereksamen blev han i 1791 indskrevet ved Københavns Universitet, hvor han tog eksamen som cand.theol.

Fra 1795 og indtil giftermålet 1799 var han huslærer for børn af kammerjunker Stie Tønsberg Schøller v. Krogh på herregården Løjtved i Stenstrup sogn nordvest for Svendborg; 1803 og 1811 skrev Drejer mindevers over fru v. Krogh og sønnen Carl, der havde været hans elev.

Fra giftermålet 1799 med Thomine Nicoline Reutze til 1804 drev Niels Drejer skole med videregående undervisning i Gislev by og sogn sydvest for Nyborg. I disse år må han have stået i nær forbindelse med Salomon Lindegaard til Lykkesholm i nabosognet Ellested, idet denne og hustru 1800 og 04 var faddere hos Niels Drejer, der efter flytningen til Jylland lod sin tredje søn kalde Salomon 1813 efter godsejeren på Lykkesholm.

Niels Drejer flyttede i foråret 1804 til Jylland, hvor han 1804-05 var residerende kapellan for Simested, Hvam og Hvilsom menigheder med bopæl i Hvam. Da HvamHvilsom efter præsten 16

 

Jens Galthens død i 1805 blevet selvstændigt pastorat, overtog Niels Drejer embedet som sognepræst for hovedsognet Simested alene med bopæl i Eveldrup Præstegaard. I 1817 fik han Testrup tillagt som annekssogn, men 1825 afgav han atter dette sogn og fik i stedet HvamHvilsom tilbage som annekssogne til Simested.

Niels Drejers arbejde

Et par af Niels Drejers prædikener er blevet trykt. Dels "Prædiken paa fjortende Søndag efter Trinitatis" (1796) og trykt samme år i Odense, og dels "Nogle Bevæggrunde for en Kristen til at vise Velvillighed imod sin Næste. En Prædiken paa Midfaste Søndag 1800, holden i Bogense Kirke” af Niels Drejer, S.S. Minist. Candidatus. Indkomsterne af denne Prædiken tilfalde min Moder.", trykt samme år i Odense. Anledningen til den sidste prædiken var, at hans far var død i Bogense og skulle begraves dagen efter, i denne prædiken fastslog Niels Drejer, at "en jøde, hedning eller katolik er ligesaavel vor medbroder og næste, som de mennesker, vi dagligen leve iblandt, og kaldes kristne" - tydeligt nok et vidnesbyrd om, at der omkring år 1800 blev set skævt til jøder og andre fremmede indslag i den danske befolkning.

Fra tavle over præsterne i Simested Kirke

I disse år skrev Niels Drejer tillige en del grav- og mindesange, som blev udgivet 1828 sammen med andre digte, bl.a. den højstemte skildring "Udsigten fra Baunhøj i Simmested Sogn, eller Oldtids-Minder", skrevet 1812; i en note oplyses det, at der fra højen kunne ses over 50 kirker og tælles over 1000 høje.

Af Simested sogns kirkebøger i Niels Drejers tid kan uddrages en del viden om denne sognets præst i 40 år, dog synes han kun de 25-30 år at have ført bogen selv. Specielt i de første år efter 1814 skrev han mange oplysende vidnesbyrd i forbindelse med konfirmationerne, særligt vedrørende børnenes manglende kundskaber. Dengang blev børnene først konfirmerede, når præsten mente, de kunne deres kristne børnelærdom god nok. Således skrev han i 1815 underrubrikken "Dom angaaende Kundskab og Opførsel" ved to 17-årige pigers konfirmation: "Maadelig, forsømt i Barndommen" og "Meget forsømt, ja meget forsømt - Gud! hvad skal man gjøre?"

I 1817 blev 11 drenge konfirmerede, og Drejer afsluttede: "Alle disse Drenge, der ei havde lært at skrive, lærte det under min Opsigt, mere eller mindre, som deres Skriverbøger udvise." Samme år blev 17 piger konfirmerede, bl.a. præstens to ældste; ved pige nr. 17, en 20-årig fra Troelstrup står: "Maadelig Kundskab, ulastelig Opførsel, saavidt man kan kjende den paa en Tid, da de vogte sig vel for, at man ei skal mærke den Vanart, som hænger ved de tleste fra Opdragelsen af, og som igjen ytrer sig sørgeligt, naar intet Frygtens Baand mere holder dem, 17

 

og hvad Baand er der paa vort selvraadige Tyende? (senere har Drejer tilføjet). Hun har siden tjent her, men viste megen Van art og Hjertets Fordærvelse, 1826."

Ved konfirmationen 1819 skrev han: "Bibelhistorie, saavel det ny som gamle. Testamente har de alle gemmengaaet - skrevet har de alle under mit Tilsyn, og de som kun kunde regne lidet eller intet, har jeg øvet i Regning af Hovedet - saa vidt Tiden tillod." Ved de to sidste, 20 og 21 år gamle, af 12 drenge 1821 noterede han: "Disse 2de vare saa forsømte, at kun deres Alder bevægede mig ene til ei at vise dem bort - som jeg havde bestemt. "

Kirkebogen udviser altså mange eksempler på Drejers nidkærhed i sin embedsførelse og vilje til at afhjælpe de dårlige undervisningsmæssige forhold før og lige efter ikrafttrædelsen af den nye skolelov af 1814 .

Den første kirkebog efter 1814 indeholder bagerst indførsler af en række bispevisitatser, hvor Drejer skildres som en god prædikant. 3. juni 1819 skrev biskop Jens Bloch bI. a. "en rørende og opbyggelig til Dagens Hensigt passende Prædiken". G. Stockholm skrev 3. oktober 1821 bl.a. "med saavel christelig Varme til Guds Æres Fremme", og endelig skrev N. Theilgaard både 4. november 1829 og 24. november 1837 "Med sand. Fornøjelse (hørte jeg) hr. Pastor Dreiers velordnede og opbyggelige Prædiken".

Niels Drejer og Thomine fik ikke mindre end ni børn, de tre ældste blev født i Gislev på Fyn, de seks yngste i Eveldrup Præstegaard. To af børnene døde før konfirmationsalderen, men af de øvrige syv havde forældrene den sorg at se ikke mindre end fire dø i deres bedste alder.

Niels og Thomines børn

1. Erasmine Ovidia Christine Drejer, født 22.8.1800, død 29.7.1801 af børnekopper, 1 år gl.

2. Erasmine Elise Nicoline Drejer* (egl. døbt E.N.E.), født 12.5. 3.

3. Henriette Maria Drejer, født 3.3.1804, død 20.11.1829, 25 år gI. Ved hendes død skrev faderen: Fred, o Engel! om din Baare! Himmel! tilgiv os vor Taare!

Ved konfirmationen 1817 af disse to ældste levedygtige døtre skrev faderen: Disse Kjere Børn ere tidligt underviste og dannede hjemme af mig selv - de har aldrig bedrøvet mig - Gud være fremdeles deres Ledsager og Beskytter.

4. Ove Christian Drejer, født 8.5.1806, død 19.12.1836 i Løgstør, begr. i Simested, 30 år gI. ugift. Han blev uddannet som læge 1834, praktiserede som sådan 1 1/2 år i Hørsholm og næsten 1/2 år i Løgstør, hvor han døde af tyfus. Hans efterladte digte blev udgivet i to samlinger 1837 og 1840.

Ved Ove Christian og den følgende brors konfirmation 1821 skrev faderen: Paa disse kjere Børns Dannelse og Undervisning har jeg anvendt al mulig Tid og Flid fra deres tidlige Barndom. - O Gud! lad mit Arbeide ei være uden Frugt! Gud! velsigne deres Fremtids Dage!!! Amen. 18

 

5. Carl Peter Frederik Drejer (egl. døbt Peder Frederich), født 3.3.1808, død 11.7.1871 på Frederiksberg. - Gift 1841 med Theodora Christine Collet, 1809-1887; hun fødte ham to levedygtigt børn. C. P. Frederik Drejer tog dansk juridisk eksamen 1828, var fuldmægtig og godsforvalter til giftermålet, derpå 1841 - 70 ejer af proprietærgården Glostrup i Købelev sogn ved Nakskov. Han var en tid medlem af Maribo amtsråd og medlem af Landstinget 1850-66.

6. Jacob Mathias Johannes Drejer, født 27.9.1810, død 3.5.1862 i Bandholm i 0stofte sogn, begravet på Hunseby kirkegård. - Gift med Nielsine Isidora Hoff, 1829-1914, barnløs. J. M. J. Drejer blev cand.phil. 1834, var skoleleder (institutbestyrer) i Skive 1841-43, fik bevilling som translatør 1845 i Randers og 1847 i København, hvorefter han 1851 blev lærer i engelsk ved Det v. Westenske Institut i Kbh. Fra 1852 var han skoleleder (institutbestyrer) i Bandholm på Lolland. Han udgav broderen Ove Christians digte 1840, skrev 1842 et sørgedigt over broderen Salomon og hyldestdigte til bl.a. St. St. Blicher 1846. Ved hans og den efterfølgende søns konfirmation 1826 skrev faderen: Ogsaa disse 2 kjære Børn ere fra den tidlige Barndom undervist af mig selv,og - tør jeg sige det - altid har forsødet mit Arbeide med Lærevillighed og gode Sæder. Gud være med dem!!!

7. Salomon Thomas Nicolay/lai Drejer, født 15.2.1813, død 21.4.1842 i København, kun 29 år gl. - gift 1839 Susanne Christine Vilhelmine Marie Høpfner, adopteret Westh af stedfaderen, 1812-1900, gift 2. gang 1852 med senere oberstløjtnant Hans Andreas Irenius Ravn, født 1822-1895. Hun var datter af cand.pharm., skrivelærer Nicolai Christian Høpfner og hustru Caroline Adolphine Luffe. Salomon T. N. Drejer efterlod sig 2 døtre.

Salomon T. N. Drejer tog studentereksamen 1833 på Viborg Katedralskole, studerede derefter naturhistorie ved Københavns Universitet og tjente samtidigt til livets ophold ved privatundervisning og fra 1837 som lærer ved Efterslægtsselskabets skole, fra 1838 var han leder af universitetets botaniske ekskursioner, og samtidigt holdt han de botaniske forelæsninger for de medicinstuderende. 1839 blev han docent ved veterinærskolen og tog 1840 magistergraden i botanik. Han havde tidligere leveret bidrag, bI. a. tegninger til bogværket Flora Danica, som han 1841 blev udgiver af, men døde allerede 1842. Ved hans tidlige død brast de store forhåbninger, man i vide kredse knyttede til ham som den flittigste og måske bedst begavede af de unge naturforskere.

8. Marie Theodora Sophie Drejer, født 14.6.1815. - Ved hendes konfirmation 1829 skrev faderen: Hun var altid et flittigt og fromt Barn. Guds Naade være over hende!!! Hun var 1862 lærerinde i Nakskov, ugift.

9. Jens Bloch Drejer, født 24.11.1817 og opkaldt efter biskop Bloch, Kommandør af Dannebrog. Drengen døde 30.4.1826, 8 1/2 år gl. og faderen skrev: Fred med dit Støv inderligtelskte Barn! Din Sjel er hos Gud, der haver vi dig, salige Engel!

De 6 jernkors på Simested kirkegård

Niels Drejer døde 1844 i Eveldrup Præstegaard i Simested sogn, 76 år gI. af apopleksi, altså af en 19

 

hjerneblødning med lammelse eller et slagtilfælde. Om den gamle præstefamilie vidner endnu ikke mindre end 6 gamle kors af støbejern. Indtil for kort tid siden henstod disse kors upåagtet mellem træerne i kirkegårdens sydvestre hjørne ved den gamle skole, men er nu sammen med andre bevaringsværdige gravminder fra sløjfede grave placeret pænt østligst på kirkegården. Problemet er blot her som på alle andre kirkegårde, at vore dages tiltagende syreregn nedbryder støbejernskors, så indskrifterne i løbet af forholdsvis få år vil være borte: Niels Dreier, fød 4. aug. 1768, død 27. sept. 18(44). Bag på korset: i 40 år Præst for S. H. og H. Pastorat. Bag på foden: Her hviler den (ulæselig linie). Foran på foden: I graven er fred.

Niels Drejer blev gift 1799 i Gislev med:

Thomine Nicoline Reutze f. Drejer 1774-1847

Thomine blev født 1774 i Allerup på Fyn, død 1847 i Hobro. Hun var datter af Ove Guldberg Reutze, sognepræst for Allerup-Davinde menigheder, og hustru Christine Johanne Bøgh. Begge forældre var af gammel præsteslægt, Ove Reutze døde allerede 1785, og fra senest 1800 boede enken hos datteren og svigersønnen Niels Drejer i Gislev, hos hvem hun da var fadder, og senere i Eveldrup.

Slægten går via Thomine videre i to grene Reutze-slægten og Bøgh-slægten.

Jeg begynder med Reutze-slægten og fortsætter med Bøgh-slægten på side 24.

Reutze-slægten

Ove Guldberg Thomsen Reutze 1735-1785

Ove blev født 19/10 1735 i Vigerslev sogn i Skovby herred, Odense amt. Han er døbt 20/11 1735 i Vigerslev Kirke.

Erhverv: Præst i Allerup og Davinde kirker fra 1772

Ægtefælle: Christine Johanne Reutze. f. Bøgh.* Gift: 25 aug 1774 i Vigerslev Kirke.

Børn: Thomine Nicoline Drejer f. Reutze*

Mathias Axel Reutze Thomas Reutze

Død: 13 feb 1785 i Allerup sogn i Gudme herred, Svendborg amt Begravet: 17 feb 1785 på Allerup Kirke. Allerup sogn i Åsum herred, Odense amt.

Han var søn af Thomas Madsen Reutze og

Maren Hansdatter Lindschou, født 1693 i Vigerslev sogn i Skovby herred, Odense amt. Døbt: 1693 i Vigerslev Kirke. Gift: 11/9 1721 i Vigerslev Kirke, Vigerslev sogn i Skovby herred, Odense amt. Hun fik 9 børn, 2 piger og 7 drenge: Helvig Anna Reutze, Mathaeus Reutze, Hans Ove Reutze, Kristen Reutze, David Henrik Reutze, Else Christine Reutze, Ove Guldberg Thomsen Reutze*, David Henrick Reutze og David Christian Carl Reutze. 20

 

Hun døde 18/2 1768 i Vigerslev Præstegård, Vigerslev sogn i Skovby herred, Odense amt.

Ove Guldberg Thomsen Reutze tog eksamen som student i 1755 i Odense. Han var 30. maj 1770 residerende kapellan5 i Dalum, Odense. Ove blev gift 25. august 1774 i Dalum, Odense, Odense, med Christine Johanne Bøgh, datter af Nicol Seidelin Bøgh og Cecilia Marie Bentzen. Beretningen om Bøgh - familien begynder på side 25.

5 Kapellan var oprindeligt betegnelsen for en præst, der havde ansvaret for et kapel

6 S. V. Wiberg, En Almindelig Dansk Præstehistorie (Odense: Hempel, 1870).

7 Fyns præstehistorie Svendborg Amt Gudme Herred (LAO)

Ove Guldberg Thomsen Reutze døde 13 februar 1785 i Allerup, Åsum, Odense, i en alder af 49 år. Han blev bisat fra Allerup, 18 februar 1785. 6

Oves far hed Thomas:

Thomas Madsen Reutze 1672-1766

Far: Mathias Davidsen Reutze.* Thomas’ mor var Hedvig Henriksdatter Ascanius*

Thomas blev født 12/9 1672 i Ryslinge sogn i Gudme herred, Svendborg amt. Han blev døbt: 15/10 1672 i Ryslinge kirke, Ryslinge sogn i Gudme herred, Svendborg amt.

Thomas var gift med Maren Reutze f.Hansdatter 1693-1768. Gift: 11/9 1721 i Vigerslev Kirke.

De havde 9 børn: Helvig Anna Reutze, Mathaeus Reutze, Hans Ove Reutze, Kristen Reutze, David Henrik Reutze, Else Christine Reutze, Ove Guldberg Thomsen Reutze* David Henrick Reutze, David Christian Carl Reutze.

Thomas var præst og sognekapellan.

Thomas døde: 8/8 1766 i Vigerslev sogn. Begravet: 13/8 1766 på Vigerslev kirke.

Thomas’ far var:

Mathias Davidsen Reutze 1640-1690

Mathias Davidsen Reutze, blev født 1614 i Golonow (Stettin) i Tyskland

Far: David Reutze* Mor: Martha Maria Bunsow*

Mathias blev student i Rostock i 1623, og var i 1632 immatrikuleret ved universitetet i

Greifswald. Den 22/11 1642 blev han immatrikuleret ved Københavns Universitet. Den 25/3 1645 blev han præsteviet som kapellan i Herfølge og Sæder, og den 15/10 1646 aflagde han ed overfor biskop Hans Mikkelsen som sognepræst i Ryslinge. Senere blev han provst for Gudme Herred.

Mathias blev gift 3 gange. Først med Maren Mogensdatter. Anden gang med Charlotte Christine Voisolefsky (Boisolesky) .

Tredje gang med vores formoder Hedvig Henriksdatter Ascanius født i Blistrup, datter af sognepræsten i Blistrup Henrik Christensen Ascanius og Sara Pedersdatter Hof.7

Han blev gift med Hedvig den 9/12 1666 i St. Knuds Kirke, Odense. De fik 7 børn: David Reutze, Henrik Mathiesen Reutze, Peder Reutze, Barbara Mathiasdatter Reutze, Else Mathiasen Reutze, Thomas Madsen Reutze* og Anna Regina Reutze. 21

 

Mathias døde 17/6 1690 i Ryslinge sogn i Gudme herred, Svendborg amt. Begravet: 22. jun 1690 på Ryslinge Kirke.

Hedvig giftede sig, som det var almindeligt på den tid, efter Reutzes død med eftermanden i embedet David Olsen Marslev.

David Reutze 1576-1634

David Reutze blev født: 3/4 1576 i Rostock Pommeren, Tyskland,

Han var Dr. theol, Biskop i Stettin, hofpræst og superintendant8 i Stettin.

8 En superintendent er egentlig en "opsynshavende".

Titlen er nu betegnelsen for en embedsmand, der varetager administrative ledelsesopgaver uden at have faglig autoritet. Ved Reformationen i Danmark (1536) blev titlen biskop erstattet med superintendent for at understrege at han skulle være tilsynsførende for sognene, men at han ikke, som i den katolske kirke, havde ret til at dømme i teologiske sager. Snart indså man at det lange ord var upraktisk, og titlen biskop blev genindført.

9 Herzogs Bogislav XIII (1544-1606) var fyrste og regerede fyrstedømmet Pommeren-Stettin

Far: Mathæus Reutze.* Mor: Anna. Alber*

Ægtefælle: Martha Maria Bunsow* Martha Marie Bunsows far var Johan Bonsow (ca.1535-1579) Han var advokat, Dr. i Rostock, Tyskland.

Allgemeine Deutsche Biographie Verlag von Duncker & Humblot Leipzig – 1889 skriver om David (min oversættelse): I 1604 blev han af Anna, enke efter Herzogs Bogislav XIII9 ansat som Hofprædikant, og i 1618 blev han Gereralsuperintendat over Stettinområdet, hvilket også bevidnes af korrespondance mellem ham og Hertug Phillip II. Der er udgivet en prædikesamling: "Puer Sunamiticus", Stettin 1611, desuden "Conceptus biblicus. Auslegung aller Sonn- und Festtagspielen".

David blev gift med Martha Maria Bunsow den 20/8 1604 i Rostock, Pommern, Preussen. De fik 6 børn:

Sophia Reutze, født 29/5 1607, David Reutze, født Ca. 1608, Jacob Reutze, født Ca. 1609, Francis Reutze, født Ca. 1611, Frederic Reutze, født Ca. 1613, Mathias Davidsen Reutze* født Ca. 1614.

David døde 11/8 1634 i Rostock Tyskland. 22

 

Mathæus Reutze (1540-1576)

Født: 1540 i Gallnow i Tyskland Mathæus var præst i Strelitz i Prussen.

Far: Jacob Reutze* Mor: Katharine Lawen* Ægtefælle: Anna. Alber (Alberus)* (om hendes slægt på følgende sider) Gift: 1563 i Strelitz i Mecklenburg Tyskland. Børn: Erasmus Reutze og David Reutze*

Død: 5/10 1576 i Strelitz,Rostock. Begravet: 10/10 1576, Strelitz, Rostock.

Biografi: Sit Første embede tiltrådte Matthäus Reutz som præst i Strelitz i år 1566, hvor også hans ældste søn Erasmus blev født. Omkring 1670 blev han kaldt til Rostock som præst ved Skt. Nicolaikirke. Da han havde virket i nogle år her, blev han viklet ind i teologiske stridigheder. Sammen med en embedsbroder ved Skt. Petri kirke, Gelemerus Nemorimontius, som ivrigt gik ind for den samme lære (trosretning) og Matthias Flacius (en trofast ven og trosfælle af hans svigerfar Alberus). De mente, at arvesynden er en del af sjælen, og ligger i menneskets natur. De andre præster i Rostock bekæmpede heftigt den lære, og da de begge trods formaninger, blev ved med at prædike denne lære, blev de fjernet fra deres embeder i december 1576.

Mathæus Reutze blev derefter præst i Wöhhrden i Holland, hvorfra katolikkerne efter nogle år igen fordrev ham. Derefter bliver han hofprædikant hos Hans Georg von Kuffstein på borg Greilenstein ved Horn i Nedreøstrig. Det ser ud til, at Matthäus Reutze senere har virket i Kärnten. Begge sønnerne Erasmus og David, må have arvet meget af deres bedstefars Alberus viden og rige åndelige begavelse, og med det og deres dygtighed, skaffet sig høje stillinger.

Så her må vi lige tage en omvej ad Alberus-slægten og Reifenberg-slægten, inden vi skal tilbage til Bøgh-slægten.

Jacob Reutze 1515-?

Borgmester i Gallnow

Alberus og Reifenberg slægten

Anna Alber (Alberus) 1543-1578

Født: 1543 i Sprendingen i Tyskland. Far: Erasmus Alber* Mor: Gertrud Ewald*

Ægtefælle: Mathæus Reutze.* Gift: 1563 i Strelitz i Mecklenburg Tyskland.

Børn: Erasmus Reutze og David Reutze* Død: 1578 i Strelitz i Mecklenburg Tyskland

Annas far var:

Erasmus Alber (Alberus)1501-1553

Erasmus blev født 1501 i Wetterau, Sprendlingen i Sydvesttyskland.

Erhverv: Biskop i Pommeren.

Far: Dietrich (Thilmann) Alber* 23

 

Mor: Margrethe*

Ægtefælle: Gertrud Ewald, datter af hofembedsmand Nicolaus Ewald. Gift: 1542 i Tyskland.

Børn: Anna. Alber*

Død: 5 maj 1553 i Pommeren, Tyskland

Allgemeine Deutsche Biographie Verlag von Duncker & Humblot, Leipzig – 1875. Bind 1 side 219 nederst – 220 øverst skriver:

Den evangeliske teolog og forfatter Erasmus Alber (fra 1500 – 1553). Elev af Andreas Karlstad og Martin Luther, og en ivrig forkæmper for den reformerte lære. Erasmus Alber skrev bl.a. fabler og salmer.

Erasmus var en begavet medarbejder for reformatorerne. Han greb ofte ind, men nåede aldrig til en stabil og vedvarende virksomhed. Erasmus Alberus blev undervist i Nidda, senere i Mainz. Begyndte i 1520 eller 1521 på universitetet i Wittenberg, og blev meget optaget af Luther og Melanchton, - forblev i brevveksling med sidstnævnte.

Hans offentlige liv fordeler sig over mange lokaliteter. Vi finder ham først og fremmest 1525-27 som skolelærer i Ursel, så i Hildenberg hos Ridder Konrad af Hackstein, derpå i landstrækningen Drei-Eichen (Tre-ege) i grevskabet Katzenelnbogen, hvor han som præst i Götzenhahn indførte den nye lære og 1528 som sognepræst i Sprendlingen, hvortil landgreve Philipp af Hessen havde indkaldt ham. Der skal han være blevet indtil 1538. Kurfyrst Joachim II af Brandenburg (ud)valgte ham til hofpræst men afskedigede ham igen, fordi han havde protesteret kraftigt mod de gejstliges beskatning.

I 1541 finder vi ham som præst i Neubrandenburg, og i 1542-45 i samme egenskab i Stade ved Friedberg. I løbet af denne tid blev han af Luther den 24. august 1543 udnævnt til doktor i teologi. Straks derefter begav han sig på kort ophold i Rotenburg an der Tauber, hvor han – som Seckendorf beretter – sammen med Thomas Benatorius hjalp med at gennemføre reformarbejdet – og til Babenhausen ved Hanau på foranledning af grev Philipp IV af Hanau-Lichtenfels.

Dog forlod han efter 1545 også denne egn, opholdt sig endnu en gang fra 1548 eller 1549 i Sprendlingen og drog som præst til Magdeburg. Der havde imidlertid den foreløbige foranstaltning fået tilslutning. Som dens absolutte modstander kunne han ikke blive i Magdeburg, og levede der nogle år uden embede til et nyt kald som superintendent i 1553 førte ham til Neubrandenburg i Mecklenburg. Her døde han dog straks efter sin embedstiltrædelse. 24

 

Lige så ubestandigt hans livsforløb end var, lige så bestandig var hans overbevisning. Heftig og temperamentsfuld er han i bekæmpelsen af Agricolister, Karlstadtianere, Osiandrister, foreløbige venner og andre, som ville ændre ved Luthers lære – sådan blev han ved.

Derfor er en del af hans skrifter, især de latinske, bestemt til polemisk formål, dog ville disse og andre filosofiske arbejder (”Dictionarium Latino-Germanicum”) nok ikke have givet ham et navn, hvis ikke hans talent samtidig havde taget en mere tiltalende, folkelig, poetisk og satirisk retning.

Ved siden af Burkard Waldis, dog mindre produktiv end denne, blev han sin tids tyske fabeldigter. ”Bogen om dyd og visdom” 1550 rummer 49 dyrefabler, i hvilke ganske vist kun ældre stof er passende bearbejdet. Stor opsigt vakte den mod katolicismen rettede satire: ”Den barfodede munk Eulenspiegel og Alcoran”, som blev skabt over en bog Liber confirmitatum s. Franscici ad vitam Jesu Christi, Med. 1510 – og af andre legender med forord af Luther og udgivet 1542 – men derpå også udbredt i latinsk, fransk og hollandsk oversættelse. Andre folkelige skrifter behandler til dels som dialog og i satirisk form syndefaldet, ægtestanden, børneopdragelse, barnedåb, det foreløbige. Endelig har Alberus også leveret et bidrag til den kirkelige lyrik (Wackernagel, D. Kirchenlied III.)Herder har betegnet ham som en meget udmærket Liederdigter; nyere (folk) som Rambach har med rette modereret denne ros; - imidlertid har dog flere af hans ”åndelige sange” fundet optagelse i ”de ældre sangbøger” og i nyere ”liedersamlinger”.

En udstilling om Erasmus

I Wetterau efterlod Erasmus Alberus kun ganske få spor. En udstilling i Freiberger-Wetterau museum erindrer om Erasmus Alberus.

Der blev råbt skældsord efter sønnen af en de katolske præster. Cølibat forpligtede præster, og derfor blev der råbt præstebarn efter ham i hele barndommen. Deraf kom skriftet " Den lille Ægteskabsbog" blandt andet over ægteskabet. Den blev tilegnet Markgrevinde Kathrine von Brandenburg år 1539 (Ehbüghlien). I den skriver Erasmus om de kvinder, der bliver undertrykt af de mandlige despoter. Han solidariserer sig næsten med kvinderne, dog ikke mere end han holder på i ægteskabet skal kvinden være manden underdanig. Det er udiskutabel, dog forlanger han " at I mænd, elsk jeres kvinde". I sin bog "Om dyd og visdom" fortysker han en fabel af Æsop, han lader handlingen foregå i Wetterau og i Taunus, og lader den reformerte lære spille en rolle. Selv i dag er poeten fra Wetterau præsenteret ved gudstjenesterne. Ved siden af en fortyskning af hymnen "Christe qui lux es et dies"(Kristus du er den lyse dag) er fire af hans salmer optaget i den evangeliske salmebog: Den bekendte Adventssang " I kære Kristne glæd jer, snart vil Gud

I udstillingen er der et værk, af Lucas Cranach den yngre, udstillet fra året 1558. Det viser Alberus stående bag ved Luther i en kreds af flere reformatorer. 25

 

søn komme" og morgensangen "Stå op I kære børn" og bordsangen "Min sjæl oh herre må”.10

10 Kilde: Frederik Wilhelm Bauz bind 1 (1990 ) 26

En bordbøn

Wie danken Gott fyr seine Gaben

Vi takker Gud for hans gaver,

dem vi har modtaget fra ham,

og beder vor kære herre,

han også i fremtiden vil os

betænke (med gaver) og vi

spiser på hans ord, så vi bliver

mæt, både her og der.

Ak kære herre, du vil os give

efter denne tid det evige liv.

Erasmus Alber, 1537

En salme

Steht auf ihr lieben Kinderlein

1. Stå op I kære små Børn

morgenstjernen med lyse stråler

lader sig frit se som en helt

og lyser i den hele verden

2. Vær velkommen, skønne stjerne du bringer os Kristus vor Herre der vor kære frelser er, derfor skal du loves højt.

3. Jer børn skal ved denne stjerne

kende Kristus vor Herre.

Maries søn den trofaste tilflugt,

ham som os oplyser med sit ord.

4. Guds ord, du er Morgenstjernen, vi kan dig slet ikke undvære, du altid lyse for os, ellers sidder vi helt i mørke.

5. Lys for os med din klare glans,

og Jesus Kristus åbenbare,

jag ud mørkets magt,

så ikke vort liv bliver koldt.

6. Vær velkommen, kære dag,

vor natten ikke kan lide at blive, lys ind i vore hjerter, med dit himmelske lys

7. O Jesus Krist, venter dig.

dit hellige ord oplyser os godt

ved verden ende bliver ikke lang,

og før os i din faders hus.

8. Du er den kære klare sol,

hvem der tro på dig er bevaret,

et barn vækker salighed,

dine kristne er beredt.

Erasmus Alber, 1566

En salme

Iher lieben Christen , freut euch nun.

I kære kristne glæd jer nu

1 I kære Kristne glæd jer nu,

snart vil gud søn komme

ham der er blevet vores broder

det er den kære Jesus Christ.

2. Den sidste dag er ikke fjern.

Kom Jesus Christ kære herre

Ingen dag forgår vi venter din

og vil gerne snart hos dig være

3. Du tro hellige Jesus Christ

der for er tidens fyldt,

det har os Daniel forkyndt

så kom kære Immanuel

4. Djævlen os gerne til fald

og ville gerne borttage os alt

og tragter efter liv, sjæl, gods og ære

Herre Christ værn os mod den gamle Drage

5. Ak kære herre, til Retten (Dommeren)

lad os se dit herlige ansigt Væsenet

Treenigheden Det hjælpe os

Gud i Evigheden

Erasmus Alber. 1546